Når dit barn får natteskræk

Når dit barn drømmer, så kan du nogle gange opleve det, der kaldes for natteskræk. Det kan være en voldsom oplevelse – men natteskræk er heldigvis helt harmløst.

Når vi sover, så bevæger vi os igennem forskellige stadier af søvn. Fra at vi lægger os til at sove, slumrer ind, så bevæger vi os over i dybere og dybere søvn. Det kører i bølger, så nogle gange sover vi let og så sover vi dybt igen. Og ind imellem så har vi også perioder, hvor vi drømmer. 

Når vi har mareridt, så opstår de i vores drømmesøvn. Det der også kaldes REM-søvn. Det er en dyb, men hjernemæssig aktiv søvn, som er vigtig for vores kreativitet. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn. I REM-søvnen får vi skabt forbindelse mellem løsrevne idéer. Det er derfor, du måske har oplevet, at du kan stå overfor et problem, og når du så sover på det, så finder du løsningen.

Hos børn vil man nogle gange opleve, at de ikke kun har drømmeaktivitet i deres REM-søvn periode, men at de også drømmer, når de sover meget dybt, sover det der kaldes for ”slow-wave” eller ”delta-søvn”. Når barnet drømmer her, så oplever man nogle gange det der kaldes for natteskræk. 
 

Natteskræk virker voldsomt, men er harmløst

Et barn der vågner med natteskræk, vågner med et skrig. Det kalder ikke på sine forældre, men skriger, græder voldsomt. Når du kommer ind til dit barn, så vil du ofte se, at dit barn sidder op eller dit barn kan også kaste sig fra side til side. Dit barn vil tale konfust og usammenhængende. Dit barn vil ikke kunne genkende dig, og hvis du forsøger at trøste eller berolige dit barn, forsøger at tage dit barn op til dig, så vil dit barn skubbe dig væk, afvise dig. Det skyldes, at dit barn stadig sover. Dit barn kan godt sidde med åbne øjne, men barnet sover stadig, barnet er i sin dybe søvn. 

Det er rigtig hårdt, at komme ind og se sit barn med natteskræk. Det kan ligne et angstanfald, hvor barnet sveder rigtig meget, hjertet slår hurtigt, og barnet hyperventilerer måske. Og det er meget svært ikke at kunne trøste. Det bedste du kan gøre er dog at forsøge at få barnet ned at ligge og hjælpe barnet videre i søvnen.  Og som udgangspunkt skal du derfor ikke vække dit barn.

Nogle børn reagerer dog med at yde skade på sig selv, de slår sig selv, banker hovedet ind i sengen, hiver totter af hår ud af hovedet. Hvis du finder dit barn i denne tilstand, så er du nødt til at vække dit barn. Nogle gange vil du også helt naturligt komme til at vække dit barn, fordi du bliver så forskrækket, at du naturligt hiver barnet op til dig og barnet derved vågner. Hvis du vækker dit barn, så bevar roen og husk på, at dit barn ikke ved, hvad der foregår. Tag barnet med ud af værelset, tilbyd barnet lidt at drikke, sæt dig og læs lidt historie og vent på, at dit barn atter bliver parat til at sove og put så dit barn stille og roligt igen.

Natteskræk opstår ofte mellem 1,5-2 års alderen, det kan dog også opstå tidligere. Nogle børn har det i perioder langt op i skolealderen. Andre børn har det kun en eller to gange og oplever det ikke igen.

Sov godt til alle!
 

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen
NetSundhedsplejerske.dk